Peter Stilling om Cliffton Cup 2010

Østdanmarks Bordtennis Union är nöjda med Cliffton Cup:

ØBTU deltog i weekenden d. 30-31/10 ved Clifton Cup i Åstorp, Sverige. Vi mødtes på Helsingør station 6:30 lørdag morgen. Efter en kort tur med færge og tog, var vi klar til at spille kl. 9:00.

Alle spillere deltog i 2 rækker både lørdag og søndag. Stævnet blev afviklet i puljer, så det blev til temmelig mange kampe inden næserne vendte hjemad søndag aften. Alle var koncentrerede og fightede flot, med god indstilling og sportslig optræden. Samlet resulterede det i 30 x kvartfinale hvilket blev til 13 medaljer. Spillerne blev nærmest synligt bedre i løbet af stævnet.

Der var ekstra fremgang at spore hos pigerne, som vandt flickor 12 og gjorde det rigtig godt i de andre rækker. I pojkar 12 dominerede vi simpelthen sejrsskamlen med 4 spillere. I flickor 13 og pojkar 11 fik vi sølv og bronze. Flickor 14 endte med sølv til os. I alt endte det med 2 guld, 4 sølv og 7 bronze medaljer.

Det var en rigtig god tur, med masser af hygge og masser af bold. Lørdag fik vi pizza til aften og selv om programmet herefter bød på afslapning, endte det med en miniturnering med spillere og ledere.

Stævneresultaterne kan ses på følgende link: https://astorpsbtk.se/?page_id=2147

Peter Stilling

Kommentarsfunktionen är stängd.

Pin It on Pinterest